Så skete det endelig! Jeg er tilsyneladende blevet voksen nok til at bage med surdej!
Jeg har ellers før påstået at jeg ikke var gammel nok til surdej, men der er altså sket noget, for nu er der andre boller på suppen… eh, i ovnen! 😉
Da jeg var til bestyrelsesmøde i Slow Food Aarhus, en international bevægelse med fokus på fødevarekvalitet, med jeg en kollega, både i den forstand at han er madnørd, som jeg, men også at vi faktisk arbejder ved samme uddannelses institution, dog uden at vore veje har krydset før.
Kasper kunne fortælle om at han laver surdej som han (fryse?)tørrer. Jeg var vildt begejstret for ideen, for noget af det der har skræmt mig ved surdej før, er det der med at få den igang. Hvordan gør man lige det?!? Kvalimad har faktisk en fin beskrivelse her.
Et par dage efter fik jeg med inter post på mit arbejde et lille brev tørret surdej og en hilsen fra Kasper.
På grund af travlhed gik der dog lidt tid før jeg fik mig taget sammen til at sætte surdejen igang. Jeg til satte lige dele vand og mel, som Kasper beskrev.
Spædede lidt op et par gange før jeg gav mig i kast med at bage med surdejen.
Hurtigt var der liv i surdejen!
Jeg har nu bagt 5-7 gange med surdejen, hver gang lader jeg en slat blive tilbage, som bliver spædet op med mel og vand af et par omgange.
Luftig dej selv med kerner og groft mel!
Brødet bliver vildt lækkert, dejligt luftigt, og smagsnoterne er helt anderledes en almindelig gærdej.
Det er slet ikke så svært at holde liv i surdejen som jeg frygtede, og nu må jeg æde alle mine ord om hvor svært det er med surdej, sammen med en skive nybagt brød! MUMS!
Tak for puffet ud i surdejens verden, Kasper! 😉
Wow det ser lækkert ud Anne. Er det lavet på udelukkende Ø-landshvede?
Hej Nina
Jeg bruger alle mulige slags mel, hvad jeg lige har, det kommer sig ikke så nøje.
Mange hilsner
Anne