Appelsinlikør

Nu holder jeg jo af at bruge alle rester af min mad, og bryder mig virkelig ikke om at smide noget ud der kunne have været anvendt i en eller anden ret.

Jeg har købt mig et lille net økologiske og usprøjtede appelsiner og har egentlig andre planer med appelsinerne, men vil ikke lade den utroligt aromatiske skal gå til spilde, derfor gik jeg i gang med at lave appelsinlikør.

 

Billede0554

Jeg skrællede skallen med en almindelig kartoffelskræller, og gik “spånerne” efter på bagsiden med en urtekniv for at få alt det bitre hvide væk.

Billede0555

Kom dem i et syltetøjsglas, dækkede med vodka og tilsatte 2 spsk sukker. Planen er at tilføje appelsinskaller hver gang der er nogen til overs i køkkenet (naturligvis kun de usprøjtede af slagsen), tilsætte lidt mere vodka og sukker hver gang, og ellers bare lade glasset passe sig selv i køleskabet indtil det skal bruges.

Jeg har før prøvet at lave appelsinlikør, og for den sags skyld også citronlikør (altså lemoncello) og det smager fantastisk og kan sagtens bruges i både mad og drinks. Prøv evt. at bruge appelsinlikør i en tiramisu, sammen med lidt fint revet appelsinskal (usprøjtet- naturligvis), det er guf!!!

Jeg har endda prøvet at lave en variant af citronlikøren, hvor jeg kom tomme vanillieskaller ned til herligheden og lod dem trække med. DET er vidunderlige dråber, der både er søde, friske, bløde, runde og skarpe. Det har været så stor en succes at jeg flere gange har givet en lille flaske i værtindegave.

Dette indlæg blev udgivet i Andre hyggerier og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

En kommentar til Appelsinlikør

  1. Pingback: Tørret ananaskirsebær i lemoncello med vanilje | Frøken Annes Køkken

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.