Romtopf 2013

Jeg har fundet mig en ny kærlighed, det vil sige, jeg fandt den allerede sidste år, men jeg er hooked og slet ikke klar på at leve uden.

Sidste år lavede jeg denne version af romtopf, og det viste sig at være en crowd-pleaser, så hvorfor skulle jeg ikke også lave en i år også?

Det er simpelthen så nemt at lave romtopf, man bruger sommerens bær og frugter, sukker og rom i lige mængder.

Men for at starte med begyndelsen, så så det sådan ud:

?????????????????????????????????????????????????

Store modne kirsebær, søde jordbær, hindbær og et par bløde abrikoser. Sukker i ca samme mængde som frugterne, her kan man ikke spare, for ellers begynder frugterne at gære hen ad vejen.

WP_000073

Jeg moser frugterne sammen med sukkeret og lader det stå et døgns tid, sådan her, for så smelter sukkeret nemlig, og det er min erfaring at det kan det have lidt sværere ved hvis man blander direkte ned i romtopfkrukken. Jeg lader sten og hele moletjavsen sidde i frugterne, for det siger Camilla Plum at det giver mandelsmag. Når jeg på et tidspunkt har dukket al topfen, og vil bruge den resterende frugt til eks. bærcrumble som her, så fjerner jeg nok lige stenene til den tid. Men den tid den sorg.

???????????????????

Når frugtmosen har stået længe nok, og der ikke er flere uopløste sukkerkrystaller, er der bare at hælde det op i den største krukke man har, og så hælde med generøs hånd rom over herlighederne!

Så er ideen at man hen over sommeren kan tilføje flere frugter (sukker og rom), som de bliver modne i naturen.

Jeg tilsatte senere:

En stor pose brombær som jeg fik af Mette (det glemte jeg dog at tage billeder af)

WP_000417

Efter en lille tur i mit nærområde fik jeg samlet lidt flere brombær, et par klaser hyldebær, og lidt blommer/mirabeller. Hasselnødderne kom jeg ikke i romtopfen (bare lige for at skære det helt ud i pap), men de pynter her i min stue i et lille fad af glas.

WP_000418

Bærene fra min fourageringstur fik samme tur med mosning og sukker, og endte i det store rombad, som nu var nødt til at blive delt mellem to store krukker og at der var plads til det hele! Det var sørme ærgerligt, hva’? 😉

WP_000425

Sidste frugter der kom i, var 15 rensede hyben, som jeg hakkede i minihakkeren med lidt sukker og masser af rom.

Nu står begge glas i et mørkt skab og trækker et par måneder, for de må nemlig ikke stå i sollys har jeg ladet mig fortælle.

Det skal nok blive en lykkelig og dejlig våd jul med to krukker romtopf i det lille hjem!

*hik*

I <3 ROMTOPF

 

Opdatering 8. oktober 2013:

Der er flere der har kommenteret over for mig at det er farligt at bruge rå hyldebær. Jeg vil gerne slå helt fast at den største forgiftningsrisiko der er ved min romtopf er alkoholen i sig selv. Jeg har KUN brugt 3 små skærme hyldebær til i alt 4 liter færdig romtopf. Desuden er videnskaben ikke sikker på at hyldebærene er helt så giftige som mange tror.

I EU tillader man som eksempel langt højere koncentrat af blåsyre i marcipan, end der er i hyldebær.

Lærke fra den fantastiske side på FB  Fødevarvidenskab for begyndere, har fundet denne undersøgelse fra DTU hvor der står lidt om giftige fødevarer i den danske natur og altså også hyldebær.

Tak for hjælpen Lærke, internettet er bare et fantastisk sted at møde folk og hente viden man ellers ikke ville have haft! <3

Opdatering 9. oktober 2013

Jeg har nu drukket af min romtopf et par gange, og jeg er ikke blevet dårlig! Er der nogen der har problemer med det, eller som vil korekse mig i det ene eller andet, så bedes i venligst holde jeres meninger for jer selv, for jeg orker ikke at høre på det mere!

Det her er MIN blog, så det er mig der bestemmer, og jeg skal nok lade være med at servere min romtopf for sarte sjæle.

This is the end of this discussion! Basta!

 

Dette indlæg blev udgivet i Andre hyggerier, Opskrifter og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

6 Responses to Romtopf 2013

  1. Pingback: Sommerhilsen | Frøken Annes Køkken

  2. Pas på med rå hyldebær Anne. De kan indeholde større eller mindre mængder blåsyre der kan resultere i forgiftning. Hyldebær skal som udgangspunkt altid varmebehandles.

    • Anne skriver:

      Jep, det har jeg allerede fået at vide, men jeg er også blevet forsikret af om at så lille en mængde jeg har brugt, i hvad der efterhånden er 4 liter Romtopf er der ikke meget risiko tilbage. JEg har smagt på det allerede, og er ikke blevet syg.

  3. Birthe Westergaard skriver:

    Hej Anne
    Jeg er helt novice vedr romtorp – blev inspireret af din opskrift i sommer og lavet en dejlig krukke. Men hvordan bruger den? Kun rommen eller også bærene – skal det jævnes eller? Håber du kan hjælpe mig.
    Birthe

    • Anne skriver:

      Kære Birthe
      Jeg sier rommen og drikker den som en dejlig likør. Bærene har jeg brugt i dessert og kager hvor du ellers ville bruge bær. I sær en bærcrumble er særligt vellykket syntes jeg.

      Rigtig god fornøjelse.

      Kram fra Anne

  4. Pingback: Big Papa in tha house! Romtopf anno 2015 | Frøken Annes Køkken

Skriv et svar til Anne Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.