I går til min tøsehyggeaften, lavede jeg til dessert en laber efterårsdessert, nemlig æblecrumble med fuldkorns marcipan.
Hvad er fuldkorns marcipan?!? Jo, ser du da jeg var på Kulinarisk Sydfyn i sommers shoppede jeg denne virkelig lækker økologisk fuldkorns marcipan hos Woodshade Organics. Som jeg har forstået det så er marcipanen er lavet af mandler med skal på, så den har en smuk meleret farve, og en lidt grovere konsistens end almindelig marcipan. OG smagen! OMG!!! En rigtig lækker nøddeagtig smag! Nå, som det måske fornemmes, så er jeg ret vild med den der marcipan.
Jeg havde gemt denne rulle til en helt særlig lejlighed, og i går var lige det rette selskab at lave noget ekstra lækkert til.
For nogle uger siden annoncerede jeg på Facebook at jeg søgte æbler og andet guf fra folks haver, og jeg har fået helt overvældende mange tilbud om at komme og hente æbler i haver. Et par gange har jeg allerede været ude i Britt og Anders’ have og hente disse dejlige Karin Schneider æbler, der også går under navnet Røde Ingrid Marie æbler.
Forrige søndag var dette skønne væsen også med, I andre kender hende måske som Klidmoster.
Britt og Anders har også kunnet byde på paradisæbler der er allerede er blevet sat over til paradisæblesnaps med kanel, og deres nabo kunne byde på kvæder som jeg endnu ikke har fundet ud af hvad jeg vil bruge til!
Nå, men tilbage til æblecrumblen! 😀
Man tager:
En håndfuld dejlige friske æbler
1 del sukker
1 del smør
1 del mel
1 del maricpan
I mit tilfælde her er det 110g af hver ingrediens. Tror nok jeg kun brugte 75g sukker da marcipanen jo også indeholder sukker.
Man smuldre sukker, smør, mel og marcipan sammen til det har konsistens som vådt sand.
Æblerne kan man skrælle, hvis man gider. Jeg ville have en rustik crumble, så jeg skar bare æblerne i både.
Æblebådene kommes i et fad, og crublemixen kommes over.
Bages i ca. 30 min ved 175 grader til toppen er gylden og æblerne under er bagt ud en smule.
Serveres efter min mening bedst med iskoldt creme fraiche.
Denne æblecrumble smagte bare helt vildt godt, jeg er vild med den dybe nøddesmag som fuldkorns marcipanen gav, og jeg skal helt sikkert have fat i noget mere inden længe!
Skal hilse og sige at tøserne også var vilde med min æblecrumble!
Indlægget er ikke sponsoreret!
Pingback: Rødbedeotto med spelt | Frøken Annes Køkken
Nææ, har du fået fingre i kvæder – uh, det vil jeg så gerne prøve at lege med!!
Jeps, Bente!
Vil du bytte med paradiseæbler?
Anne 🙂