The Memphis Roadhouse experience at home…

Dette er mit bud på Madblogger Udfordringen, der går ud på at en masse madbloggere deltager i en udfordring, hvor man skal lade sig inspirere af en anden madblog, finde en opskrift og give retten ens eget twist.

Jeg fik i lodtrækningen en blog der kalder sig Gastronauten, og bag den gemmer der sig en gut der hedder Martin. Da jeg første gang bladrede lidt rundt på bloggen, tænkte jeg “hold da op, det er godt nok et madunivers der er langt fra mit.” Jeg laver jo blandt andet hverdagsmad, og skriver om det nære og relationerne jeg har til maden. Martins univers handler om gourmetmad og fancy teknikker. Jeg fandt frem til Martin på Facebook, og jeg spurgte til hans motivation for at blogge om mad, han svarede:

Jeg finder det personligt kun relevant, at blogge om mad som i en eller anden udstrækning, er udfordrende eller fokuserer på sjove råvarer. Jeg synes dog efterhånden ikke det spøjse er noget i sig selv – det vigtigste er velsmag – men som Gastronauten skal der være noget ved det der rykker grænser for mig selv. Ellers keder jeg mig.”

Han har også en Instagramkonto, hvor der er billeder af hverdagsmad, men udfordringen går jo alene på bloggen, så det er det jeg har forholdt mig til.

Fra 2010 fandt jeg et indlæg der sagde *pling* inde i mig! Da jeg så det vidste jeg præcis hvad det var jeg ville lave til min Madblogger Udfordring. Indlægget er en del af noget Martin kalder “forlagt” og er nogle indlæg som mere er ment som inspiration, og hvor skribenten måske ikke har haft tid og overskud til at lave et egentligt indlæg (kender det alt for godt fra mig selv).

Jeg har taget udgangspunkt i billede nummer to i dette indlæg, som han kalder “Fusionskøkken (sydstats-style).

Muligvis har jeg ikke været i sydstaterne, men jeg syntes at jeg har en del erfaring med køkkenet fra sydstaterne, og vil efterhånden godt kalde mig en ekspert i århusiansk sydstatsmad, i hvert fald. De er jer der kender mig fra Facebook, ved at min absolut yndlings restaurant i byen er Memphis Roadhouse,, der netop serverer sydstats slowfood, og jeg skulle mene, jeg har foretaget tilstrækkelig empiri til at påtage mig eksperttitlen i den mad de serverer. Så har jeg ikke sagt for meget! 😀

Med afsæt i paneret kylling, gulerødder, salvie og majskolbe fra Gastronauten, vil jeg gerne præsentere min version af samme, som en stor kærlighedserklæring til Memphis Roadhouse.

WP_000729

Frøken Annes Køkkens:

Southern Fried Chicken Strips

Ranch Dressing

Corn on the Cob

Collard Greens

Glazed Carrots, Peppers and Onions

Pickled Pumpkins

Pickle Back Shot

Alle opskrifterne har jeg selv arbejdet mig frem til, med lidt hjælp fra google. Nogle af opskrifterne har jeg arbejdet videre med, ud over hvordan de bliver serveret på Memphis Roadhouse, så det er altså min personlige vinkel på disse retter.

Til at hjælpe mig med at smage på herlighederne havde jeg inviteret Klidmoster aka Malou. Hun og jeg er rigtig tit på Memphis Roadhouse sammen, og faktisk var det hende der introducerede mig for stedet, for hun var der lige da det var åbnet, for lidt over et år siden. Sidenhen har hun været der over 30 gange, så hun var den helt rigtig at invitere til min udfordring.

WP_000734

En glad Klidmoster i Frøken Annes Køkken!

Heldigvis var Malou helt vild med mine kreationer og hun sagde at det var lige som at være der selv, og hun bør jo vide det om nogen. 😉

Du undre dig måske over hvorfor jeg har serveret maden i en emaljebakke med syltetøjsglas i, men det er altså en helt autentisk Memphis Roadhouse måde at servere maden på og jeg havde fundet en emaljebakke der lignede rigtig meget, på et loppemarked, så hvis ikke den skulle bruges nu, så ved jeg ikke hvornår den skulle.

Sådan serveres maden på Memphis Roadhouse:

215359_10151489105348821_213620139_n

Short Rib, Pulled Pork, Corn on the Cob, Coleslaw og Potato Salad på                    Memphis Roadhouse

1013688_10151575675898821_806262535_n

Southern Fried Chicken Strips med Ranch Dressing, Glazed Carrots and Onions og     Corn on the Cob på Memphis Roadhouse

1380218_10151805931033821_1794939973_n

Smoked apple-thyme Sausages med Peppers and Onions, Pink Coleslaw og Collard Greens på Memphis Roadhouse

 Det var en stor fornøjelse at prøve kræfter med nogle ting jeg havde smagt mange gange, men som jeg aldrig havde lavet selv. Det var sjovt at skulle forholde sig til en anden blog, og give en opskrift derfra et personligt touch, som siger noget om mig og mit madunivers. Det er ikke sidste gang jeg deltager i Madblogger Udfordringen.

Vil du se hvad de andre madbloggere fik ud af deres udfordringer, så kig med her hos La Cucina Nada.

Malou viste Chris, der ejer Memphis Roadhouse, billedet af hvad jeg serverede for hende, og her er hans respons på Facebook, som jeg er pave-stolt over.

I love your Memphis Roadhouse, Chris! <3

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Aftensmad, Opskrifter og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

3 Responses to The Memphis Roadhouse experience at home…

  1. La Cucina Nada skriver:

    Du er da for vild, Anne – sikke travlt du har haft i køkkenet!

    Jeg kender ikke det køkken særlig godt, så I må vist hellere hive mig med på Memphis Roadhouse når jeg kommer til Århus … 🙂

    Skønt at du har fået så meget ud af at være med, og en sidegevinst ved denne udfordring er jo nye madblogger-bekendtskaber. Glæder mig over at du er frisk på en runde mere – en runde der får et mere tjekket afsæt, og måske får et tema som overskrift …

    Kh La Cucina Nada

    • Anne skriver:

      Ja, det projekt greb lidt om sig, men sjovt var det!
      Du skal SÅ meget med på Memphis Roadhouse, Malou og jeg er klar! 😀

      Kram fra Anne

  2. Pingback: Madblogger Udfordringen part one | Madbloggernes Himmel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.