Ølkage med rugmel

Egentlig en gammel opskrift fra arkivet, men nu opdateret med rugmel i stedet for hvedemel. Ærligt talt, man kan ikke engang smage forskel. Jeg HAR lavet begge samtidigt og smagen er den samme.

Hvorfor kage med rugmel. Jo, det er fordi jeg har har giftet mig med en rigtig kagegris, der desværre tåler hvedemel rigtigt dårligt. Men rug kan godt gå an. Så nu får I også en ordentlig opskrift på den gamle klassiker: ølkage, nu med rug:

Til en bradepande ca 20×30 cm:

Ølkage

350 g rugmel
400 g brun farin
1 tsk natron
1 tsk stødt kanel
1 tsk stødt ingefær
1 tsk stødt nellike
33 cl mørkt øl

De tørre ingredienser blandes sammen. Tilsæt derefter øl og rør rundt med en grydeske.

Bradepanden fores med bagepapir. Er det svært at få papiret ud i hjørnerne af formen, kan man krølle bagepapiret sammen, og så glatte det ud. Derefter kan det bedre nå ud i hjørnerne.

Hæld dejen ud i bradepanden med bagepapiret i.

Bages ved traditionel ovn ved 175 grader i ca 45 min. Brug ikke varmluft, for så hæver kagen op på midten og kan sprække. Det gør ikke noget ved smagen, men kagen bliver ikke så pæn ensformet ellers.

Når kagen er kølet af, kan den skæres i skiver og serveres med koldt smør, eller appelsinsmør, der består af revet skal af appelsin rørt op i blødt smør.

Mums, det er en god og nem kage.

ølkage, kage med rugmel, nemme kage, nem kage, ,
Dette indlæg blev udgivet i Brød og kager, Dessert, Opskrifter og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.