SAK Samsø Restaurant

Kæresten og jeg var ude at spise fint på Samsø, og vi valgte SAK, og det fortrød vi bestemt ikke, for det var en rigtig fin oplevelse.

WP_005059

SAK ligger i Ballen og vi boede i Pillemark et par km derfra, så vi tog bussen til Ballen, og en taxa hjem.

Vi valgte SAK menuen med vinmenu, det blev til i alt 1100,- for to personer, og det var helt i orden.

SAK

Vi blev bestemt mætte og der var opfyldning af den første vin, da den skulle række til de to første retter.

SAK

Vores amuse bouche var en sprød rulle med grønkål og svinekæber, på en tunmayo og med crumble af blå kartofler. En dejlig ret der fik sparket smagsløgene i gang.

Anden ret var en fin jomfruhummersuppe med kammuslinger. Det var en ret stor portion,og personligt ville jeg have foretrukket en mindre portion, da jeg på nuværende tidspunkt var ret mæt.

Tredje ret var en helstegt vagtel med svampe og foie gras i en sylig kirsebærsauce. Dertil nye kartofler med dild.

Desserten var et studie i søde vaniljesmage, der heldigvis blev reddet af den friske passionsfrugt sauce. Jeg ville gerne have haft en friskere vin til desserten, gerne en der havde spillet mere op ad smagsnoterne fra passionsfrugten.

WP_005071

Restauranten er smagfuldt indrettet og ganske velbesøgt, selvom det var sidst på turistsæsonen. Der var kig til det åbne køkken, og serveringen var imødekommende og åben.

Da vi skulle til at betale var AL dankortbetaling desværre gået ned i HELE Danmark, og derfor kunne vi faktisk ikke betale. Personalet tog det heldigvis i stiv arm, og bad os blot om at komme igen dagen efter for at betale, hvilket vi naturligvis gjorde.

God stil! 😉

Dette indlæg blev udgivet i Anbefalinger og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.