Løvstikkepesto

På nuværende tidspunkt har mange af mine trofaste læsere, tak til I trofaste 18-20 stykker, smagt min løvstikkepesto, og nu skal I ikke snydes for opskriften.

Løvstikke er en krydderurt der kan være lidt svær at få fat på i et supermarked, men den er rigtig nem at dyrke selv i haven. Mutti har en stor løvstikke der kommer år efter år uden at der skal gøres det store ved den.

Løvstikke er en klassisk suppeurt, og smager i sig selv rigtig meget af klar suppe. Derfor skal man også være lidt varsom med bare at give den alt for meget gas med løvstikken i eksempelvis pesto, for det er en meget potent smag.

I min løvstikkepesto har jeg brugt halvt løvstikke og halvt bredbladet persille.

Den portion jeg lavede her var en meget stor portion, og derfor kan den rolig halveres hvis det bare er til et enkelt arrangement man laver det. Pestoen kan sagtens fryses i mindre portioner og er nemt at tage op og blande i eksempelvis pasta.

Billede0633

Jeg brugte:

200g letristede mandler

1 stort bundt bredbladet persille (stilkene vrides af)

Tilsvarende mængde løvstikke også uden store stilke

1 fed hvidløg

100g fast ost (her en rest Primadonna, men parmesan kan også bruges)

Revet skal og saft af en øko citron

Olivenolie

Billede0635

Jeg kommer det hele i en stor skål og fræser stavblenderen igennem det. Det kan godt tage lidt tid, men tilsæt olie undervejs for at få det til at blende lidt bedre. Tilsidst bliver det en en lind grød og pestoen er færdig.

Hvis man kommer pestoen på glas kan den holde sig 3-5 dage, hvis den skal holde længere må den en tur i fryseren.

Dette indlæg blev udgivet i Andre hyggerier, Opskrifter og tagget , . Bogmærk permalinket.

3 kommentarer til Løvstikkepesto

  1. Pingback: Rød peberfrugt pesto | Frøken Annes Køkken

  2. Emil skriver:

    Strøtanker omkring din pestoopskrift.

    En dejlig frisk opskrift, som ligger højt over gennemsnittet for hvad man ellers kan finde på nettet.

    Jeg tilsmager også med salt (alternativt sardeller) og peber. Primadonnaén er dog meget salt, så her er ekstra salt måske ikke nødvendigt.

    Persillestilke smager ligesom bladende og er urteagtige, så de blendes med. Kan dog også fryses til anden brug.

    Løvstikkestænglerne smager ligesom bladene, men stænglerne er grove, så dem fryser jeg ned i stykker på 10 – 15 cm længde, og bruger dem enkeltvis i supper, kogevand til kartofler, i sammenkogte retter og i lignende områder.

    Olivenolie er mange ting. Til en pesto duer Jomfru olivenolie ikke, da den giver en “forkert” smag.

    Min datter har gang i at dyrke Kvan. Til efteråret skal jeg prøve med dens lakridssmag.

    Det var lige et par strøtanker.

    m.v.h. Emil

  3. Pingback: Vinsmagning på arbejde marts 2015 | Frøken Annes Køkken

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.