Mit køkken…

Før jeg går i gang med madlavningen her i bloggen, vil jeg lige opridse mine nuværende præmisser for at lave mad. Jeg bor i en lillebitte lejlighed, og har et dertilhørende lillebitte køkken, der bestå af ca. 1 m frit køkkenbord, håndvask og “campingblus” med to kogeplader. Dertil har jeg et, for 1 person, stort køleskab og en mindre fryser.

Billede0485

Til orientering kan det oplyses at anordningen ved siden af den hyggelige køkkenbelysning (læses med ironi) er en udsugning, og det nærmeste jeg kommer på en emhætte. Køkkenet er noget gammelt lort (pardon my french), men det behøver jo ikke gå ud over kvaliteten af maden der bliver lavet i det.

Til at bage i har jeg en miniovn.

Billede0483

Yes, det er en pappizza der bager i den mens billedet bliver taget! Jeg er jo ikke frelst, og det skulle bare gå stærkt den dag.

Det er for øvrigt miniovn nr. to jeg er igennem på blot 1 1/2 år, uden at vide hvad jeg havde gjort lykkes det mig at ende den forrige miniovns dage på denne måde.

Billede0345

Den sagde bare *pling* og *crash* en aften, uden at den var i brug. Meget mystisk! Fik og pengene retur, og indrømmet den havde ikke været dyr, så jeg havde nok bare fået hvad jeg havde betalt for.

Men altså disse præmisser er med til at danne rammerne om den mad jeg laver. Jeg har været nødt til at prioritere hvilke køkkenredskaber jeg har i køkkenet, og forsøge at optimere den plads jeg har.

Som jeg bor nu, skal den mad jeg laver være relativ nem at gå til. Det må ikke fylde for meget, og kræve for meget opvask, eller maskinpark at udføre, da det ikke kan lade sig gøre i mit lille køkken. Alligevel lykkes det mig at lave god og dejlig mad, næsten hver dag. Planen er at videregive de tips jeg kan til husholdning i det lille køkken hen ad vejen.

Heldigvis har jeg adgang til større køkkener, hvor der er bedre plads til at udfolde mig kulinarisk, især når jeg besøger min mor, der har et splinternyt køkken med flere m2 køkkenbordsplads end jeg kan tælle til. Mutti elsker desuden når jeg laver mad, og det gør jeg faktisk også!

Planen er at flytte inden alt for længe til noget større, og den ultimative drøm er en nedlagt præstegård, men et nyistandsat køkken i fransk landstil, med plads til både Teddy og mange andre handy venner! Men i første omgang kan en lidt større lejlighed med et køkken med almindeligt komfur og ovn, også opfylde behovet!

Lad kokkerierne begynde!

Dette indlæg blev udgivet i Andet og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.