Dette indlæg er en del af The Memphis Roadhouse experience at home indlægget.
Corn on the Cob, er faktisk bare en majskolbe med krydderurtesmør. På Memphis Roadhouse bliver den også grillet, men det gjorde jeg altså ikke, da jeg serverede denne lækre menu for Malou.
Til to personer tager man:
2 friske majskolber
Ca. 30 gram blødt smør
Frisk persille
Frisk mynte
Frisk basilikum
Frisk salvie
Krydderurterne hakkes meget fint og blandes med det bløde smør.
Kryddersmørret rulles sammen i husholdningsfilm til en lille pølse og kommes på køl. Kan med fordel laves dagen i forvejen.
Majskolberne renses og toppen skæres af. Koges i saltet vand i ca. 12 min.
Hæld vandet fra majskolberne når de er færdige og kom kryddersmørret ned i gryden til de varme kolber. Ryst gryden med låg, så smørret bliver fordelt over det hele.
Hvis det var sommer og man havde en tændt grill ved hånden, kan man grille dem FØR man kommer kryddersmør på.
Kryddersmørret gør virkelig en forskel, og et helt nyt pift til de saftige og søde majskorn.