Min smukke veninde Anna introducerede mig til disse muffins og derfor vil jeg lade al æren tilfalde hende for disse lækkerier!
Man tager:
6-8 syrlige æbler, skrællet og skåret i tern
250 g smør
250 g sukker
250 g mel
4 æg
1 tsk bagepulver
4 tsk vaniljesukker (gerne hjemmelavet)
3 store tsk kanel
Og store mængder kærlighed (det står der faktisk i Annas opskrift) 😀
Rør smør og sukker sammen, og til sæt et æg ad gangen, pisk mellem hvert æg. Bland mel, bagepulver og vaniliesukker sammen, og rør det sammen med sukker og æg.
Bland kanelen med yderlig 5 spsk god rørsukker (ikke på billedet ovenfor) så man har en dejlig kanelsukker.
Æbletern kommes i muffinformene, så de lige dækker bunden, og drysses med kanelsukkeret. Dernæst kommes en lille klat dej ovenpå, så de lige akkurat dækker æblerne.
Et nyt lag æbler kommes i formene, som derefter drysses med kanelsukker.
Slut af med endnu et lag dej, og drys til sidst med mere kanelsukker.
Bages i 30-35 min ved 180 grader.
Kan serveres med masser af kærlighed, bare som de er, eller med creme fraiche eller flødeskum.
Pingback: Spis lokalt- Madbloggerudfordringen 6 | Frøken Annes Køkken