En posedames bekendelser (tilbehør til tirsdagens frikadeller) vol 1

Jeg har noget nær en fetish. Det vil sige jeg har noget med at genbruge plastikposer, også fryseposer. Jeg har gennem tiderne fået en del røg for det, men skidt pyt. Jeg smider ikke en god pose ud, hvis den kan bruges igen.

Til eksempel køber jeg af og til et lækkert rugbrød hos Emmerys, skærer det i skiver og fryser det to skiver i en lille 2 liters pose. Så behøver jeg kun tage de skriver op jeg skal bruge, og der er altid frisk rugbrød. Sådan en pose der bare har været rugbrød i kan sagtens bruges igen, både til rugbrød igen, men også andre ting.

Tilbage til emnet. Hverdagens helte fik følgeskab af ovn bagte rodfrugter og coleslaw som jeg vil forsøge at beskrive hvordan jeg lavede.

Ovnbagte rodfrugter:

Billede0521

Denne tirsdag blev det af

1 bagekartoffel
1 stor rødbede
2 sweet potatos
2 kviste frisk timian fra altanen
Olie
Salt og peber

Rodfrugterne skæres i lige store både, rødbederne er dog de rodfrugter der tager længst tid, så de skal være i de mindste både.

Jeg kunne også have brugt persillerod, selleri, pastinak eller hokaidogræskar.

Billede0522

Posedamens bekendelser starter her. Når jeg laver ovnbagte rodfrugter blander jeg altid rodfrugterne, sammen med olie og krydderier, i en af mine gode poser. Jeg undlod dog at putte rødbederne i dag de ville give det hele et lyserødt skær. Ikke at jeg har noget imod lyserød, men jeg syntes nu mad skal have den farve det har.

Billede0523

Skulle jeg have lavet en endnu større portion, ville jeg have forbagt rødbederne for sig selv, fordi de er længere om at blive møre. Men i dag kom det hele af sted i ovnen på 200 grader i 40 min (min ovn varmer ikke så godt).

Billede0537

Tjek om alle de forskellige rodfrugter er færdige, eller giv dem lidt mere tid i varmen.

Dette indlæg blev udgivet i Aftensmad og tagget , . Bogmærk permalinket.

En kommentar til En posedames bekendelser (tilbehør til tirsdagens frikadeller) vol 1

  1. Pingback: Tærte med grøftekant | Frøken Annes Køkken

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.