Also known as Signes Mavepine-cookies!
ADVARSEL! Dette er ikke en slankeopskrift!
Disse dejlige cookies har jeg i ovnen fordi jeg vil forkæle de stakkels studentermedhjælpere der skal udstå vores såkaldte “telefon-dage” på mit job i morgen og overmorgen. Vi har åbent for et særligt telefonnummer hvor årets ansøgere kan ringe ind og stille spørgsmål til hvad vi har registreret på deres ansøgning, og tro mig, DET benytter ansøgerne sig af, OG deres mødre, fædre, bedsteforældre OG deres mosters hund!!! :-s
Derfor skal staklerne forkæles med disse cookies, som jeg overhovedet ikke kan tage æren for, for det er faktisk Signes Mavepine-cookies, jeg bare har kaldt noget andet. Imitation er den største form for smiger, ikke?!? 😀
Første gang jeg smagte dem, og jeg fik kun 1!!!! Var i for 4 dage siden, hvor den skælmske Malou aka Klidmoster og jeg ville forkæle nogle andre, nemlig vores anden familie, personalet på stamstedet Memphis Roadhouse. Skæbenen ville at en af kokkene dernede netop et par dage tidligere havde forsøgt sig med at bage cookies, uden det store held, og så kom vi bare med cookies der er to die for!!! HÆ!!! Så kunne kokken lærer det! 😀
Nå, men til bage til Signes mine telefon-cookies!
Billederne i indlægget er en blanding mellen da Malou og jeg bagte dem, og denne omgang til telefon-dagene, jeg glemte nemlig at gennemfotografere processen første gang! MadbloggerFAIL!
Signe bruger:
Så vendes nødderne og chokoladen i og det ligner seriøst peanutbutter med masser af guf i!
Så er ideen at man sætter dejen ud i klatter med en ske på en bageplade med bagepapir på, men man skal passe på, for de flyder MEGET ud. Bruger man spiseskeer som Signe gør, så skal der kun være 9 cookies pr. bageplade. Til mine telefon-cookies brugte jeg teskeer så der kunne lige akkurat være 16 cookies pr. plade, men de hang dog en smule sammen i kanterne. Men pyt, denne gang havde jeg ikke den pedantiske moster på nakken, så lidt uperfekte måtte de jo godt være, uden nogen døde af det! 😛
I min ovn blev de små (10 cm i dia som færdige) telefon-cookies bagt i 12 min ved 175 grader ved almindelig varme. Prøv dig lidt frem hvor meget de skal have i din ovn. De store skulle have 15 min i min ovn. De skal være let lysebrune, det er det vigtigste.
Konsistensen er dejlig sej, men samtidig med en hvis sprødhed. Signe anbefaler at man kan spise to mellem en kugle is, og det er vist deraf “mavepine” navnet stammer fra. Øjnene kan i hvert fald spise mange flere af dem end maven kan!
Nu vil jeg være ganske standhaftig og IKKE smage på dem, så der er fuldt antal cookies til de værdigt trængende i morgen!
UPDATE: Cookie dejen kan også fryses, hvis man laver tykke ruller af rå dej, rullet ud i husholdningsfilm, kan man fryse dejen. Når gæsterne er på trapperne kan man blot skære et par skiver cookie-dej og bage som opskriften foreskriver! Nemt når der kommer uventede gæster.
Tak for ros og linklove 🙂
Kære Signe
Det er ganske velfortjent! 😉
Kram fra Anne