Madklub: Asiatisk mad

Torsdag aften holdte jeg premiere på et nyt koncept, nemlig Madklub i privaten, for andre madbloggere og madinteresserede. Ideen er udsprunget af en madklub forening som jeg, og nogle andre madbloggere har været medlem af indtil for nyligt. Hvor man er mødtes som en forening i et skolekøkken og har lavet mad sammen, med fokus på at eksperimentere og lære noget nyt om råvarer eller teknikker.

Jeg skal ikke kede jer med detaljerne om hvorfor vi ikke længere er med i den forening, men der opstod et behov for en erstatning, så jeg tog derfor initiativet til denne aften.

Konceptet i den gamle forening var at dem der stod for aftenen, havde valgt tre opskrifter, og købt ind til dem, og så kunne man så gå i krig med disse fastlagte opskrifter.

Da flere af de inviterede til denne private madklub er nogle ret innovative og kreative damer, besluttede jeg mig for at låne konceptet “mystery box” fra Masterchef. Temaet havde jeg besluttet for at skulle være asiatisk mad. Jeg ville nemlig gerne pirre mine dejlige veninders kreativitet og se hvad de kunne få ud af et helt bord fuld af lækre råvarer:

WP_001461

Bordet bød på; fasan, svinemørbrad, hakket svinekød, kalvekød i tern, grønlandske rejer, æg, kyllingebryst, friske chili, citron, lime, appelsin, mandarin, enoki svampe, brune champignon, asiatiske mini auberginer, rød peber, agurk, squash, sukkerærter, bønnespirer, gulerødder, kartofler, broccoli, forårsløg, løg, hvidløg, citrongræs, ingefær, galangarod, bok choy, blomkål, rødkål, hvidkål, butternutsquash, bananer, friske peanuts, usaltede cashewnødder, tempura dej, rejechips, æggenudler, soba nudler, ris, kokosmælk, friske bambusskud, palmehjerter, tamarind pasta, hoisin sauce, soya sauce, østers sauce, frisk kylling fond, syltet ingefær, wasabi, jordnøddeolie, sesamolie, sambal olek, frisk koriander, basilikum, mynte, lime blade og to slags dej til forårsruller, den ene slags til friture og den anden til “nøgne” forårsruller, samt alle de tørrede krydderier du kunne forestille dig.

Jeg havde støvet hele byen rundt og være inde hos en asiatisk købmand og rydde stort set alle hylder. Det eneste jeg havde forberedt, var at jeg havde bagt en vietnamesisk kage til dessert, og ellers skulle der være frit slag på ALLE hylder for hvad der var muligt at lave! Kun fantasien skulle sætte grænserne!

Desværre var det lidt mandefald på dagen, men vi endte med at være 3 gæve damer, Tine, Freja og jeg, der alle var enige om at vi fik pustet ny inspiration ind efter vores aften.

Vi endte med at lave en menu der lød:

Suppe med kokosmælk- Tom Kha Gai

Friture stegte forårsruller med hakket svinekød og rejer

Kalv med bok choy og frisk bambus

Fasan fra Hunan provinsen

Vietnamesisk honeycomb cake- Bánh Bò Nướng

Vi havde det rigtig skægt undervejs, og det var helt ustresset at lave mad i et privat køkken.

WP_001470

Tak for en dejlig aften!

 

Hvad ville du lave, hvis du fik sådan et bord med råvarer stillet til rådighed?

Dette indlæg blev udgivet i Aftensmad, Opskrifter og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 Responses to Madklub: Asiatisk mad

  1. Tine skriver:

    Ja, tak for en herlig aften så fuld af inspiration. Jeg har lavet asiatisk mad i store mængder siden i torsdags, og jeg bliver ved lidt endnu. Det er godt at komme ind i en asiatisk periode.
    Jeg er nu gået i tænkeboks for at finde næste madklubtema, som jeg regner med bliver hos mig 😉
    Knus

    • Anne skriver:

      Kære Tine

      Asiatisk mad er dejligt! Har også levet af det lige siden, da jeg jo har en del råvarer som skal bruges!

      Kram fra Anne

  2. Freja skriver:

    Jeg mindes fortsat aften med store smil! Endnu engang tak for en ualmindelig dejlig aften. Jeg er vild med konceptet. Det skal understreges til dine læsere at det var voldsomt gennemført! Jeg vil i aften forsøge at gentage succesen med forårssrullerne 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.