Sommersyltetøj fra Frøken Annes Køkken

On popular demand!:-)

Er blevet bedt om at beskrive hvordan jeg lavede årets sommersyltetøj, der er en herlig sommersymfoni af rabarber, hindbær, ribs, vanilie og rom.

Billede0592

Det bliver dog ikke en helt nøjagtig opskrift, men nærmere en beskrivelse af hvordan jeg gjorde.

Når jeg laver syltetøj og marmelader bruger jeg de der poser man kan købe i alle supermarkeder med geleringsmiddel, vær opmærksom på der er forskellige versioner, til gele, marmelade og syltetøj, men find en version der passer til det du skal lave.

Det er vigtigt at følge mængden af frugt versus sukker, som der står beskrevet på posen, jeg bruger dog altid en lille smule mindre sukker end beskrevet, da jeg syntes traditionel marmelade er MEGET sødt, og  jeg syntes også  sukkeret tit maskerer frugtens fine smag.

Den portion jeg lavede i Muttis køkken blev til 16 glas syltetøj i varierende størrelse. (Ps. tomme rengjorte glas uden mærkater modtages gerne)

Af frugt brugte jeg:

Billede0586

1500g friske rabarber direkte fra Muttis have
1500g sommer hindbær, (frosset hen fra sidste sommer, fra Muttis kollega der har en kæmpe hindbærhave)
350g ribs, også frosset fra sidste sommer

Frugten kom op i den store gryde, og blev langsomt kogt op med et par spsk vand i bunden. Jeg holdte dog et par håndfulde rabarber tilbage, som jeg tilsatte til sidst for at få hele fugtstykker i syltetøjet.

Derefter tilberedte jeg de ekstra “krydderier” til syltetøjet:

Billede0587

4 vaniliestænger, af den bedste kvalitet som pengepungen tillader

ca. 1 dl Vanille Rum fra Johannsen Rum i Flensborg

ca. 1/2 dl Flensburger Bernstein, vanilie/rom sukkerperler også fra Johannsen Rum

Jeg vil gerne slå et slag for Johannsen Rum i Flensburg, der er et hyggeligt lille rom-destilleri inde mit i det meget smukke Flensborg. Der bliver nogle gange arrangeret Rom-ture rundt i destilleriet, og de har også den sødeste lille butik tilknyttet, der bestemt er et besøg værd hvis man er på de kanter.

Kan man ikke skaffe disse produkter vil jeg forslå dobbelt op på nedenstående sukker med vaniliekorn og almindelig mørk rom.

Vaniliestængerne blev skabt for vaniliekorn og i bedste Mette Blomsterbergstil grattet ud i lidt af sukker

.Billede0588

De tomme vanilie stænger kom direkte ned i gryden med frugten for at kog med længst muligt. De fine vaniliekorn blev først tilsat da syltetøjet var kogt færdigt, og afskummet, for ikke at miste for mange værdifulde korn i skumningen.

Billede0591

Gryden kogte stille med frugten og vaniliestængerne. På den pose mirakelpulver jeg brugte stod der at man skulle blande posens indhold med noget af sukkeret og tilsætte det til syltetøjet før resten af sukkeret kom i, så jeg gjorde som der stod jeg skulle. Imens jeg skummede lyserødt skum af overfladen med jævne mellemrum.

Derefter tilsatte jeg min Flensburger Bernstein sukkerperler (jeg havde beregnet det med ind i sukkermængden), og lod syltet koge færdig. Derefter til satte jeg de par håndfulde rabarber jeg holdte tilbage, mens jeg slukkede for blusset. Bare rolig frugtstykkerne kan sagtens nå at blive gennemkogte i eftervarmen.

Imens gik det store glaskogeri i gang:

Billede0589

Alle glas og låg kogte og blev stillet til afdrypning. Pas på de er meget varme, jeg bruger altid en tang til at håndtere de brænd varme glas med. Jeg må tilstå at jeg er så hys at jeg også lige skyllede glassene igennem med en sjat Atamon, selvom det sikkert er noget giftigt stads.

Nu var der bare tilbage at tilsætte vaniliekornene og Vanilie rommen til den store gryde med syltetøj. Ideen med at tilsætte rommen efter at gryden er gået af kog, er at så mister man ikke så meget af den fine romsmag, bare rolig det bliver ikke en sprittet smag.

Jeg må på falderebet tilstå at jeg også tilsatte yderlig 2 dl. almindelig mørk rom, da jeg syntes romsmagen var for spag.

Ny er der lækkert sommersyltetøj til mange gode stunder, nu kan sommeren bare komme an!

Ha’ det godt derude!

Anne

Dette indlæg blev udgivet i Opskrifter og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

3 Responses to Sommersyltetøj fra Frøken Annes Køkken

  1. Pingback: Nem dessert « Frøken Annes Køkken

  2. Pingback: Vaniljesukker og vaniljerom | Frøken Annes Køkken

  3. Pingback: Nem dessert | Frøken Annes Køkken

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.