Jeg har i år rigtig haft gang i nye ting! Det er bare så fedt endelig at have et stort køkken hvor der er plads til at eksperimentere. I love it! <3
Derfor har jeg også haft mod på at prøve at lave vanillekranse. Jeg har ladet mig fortælle at Madam Mangors opskrift skulle give nogen af de bedste af slagsen, og så skal de bare trilles, hvilket jo gør det nemt. Ikke fordi jeg ikke har sådan en vanillekransedims til min Mr. Ken, for det har jeg rent faktisk, men det må altså være nemmere at trille dem.
Opskriften har jeg googlet mig til og fandt den her hos Hanne K, jeg brugte:
375g blødt smør
500 g mel
1 æg
1 vanillestang
250 g mandler
250 sukker
Mandlerne og vaniliestangen gav jeg en tur i en minihakker, til det blev til stort set mandelmel.
Alle ingredienserne fik en tur med k-spaden i min dejlige kenny-boy.
Hanne skriver at man skal lade dejen hvile i mindst en 1 time, jeg lod min dej hvile til dagen efter inde i køleskabet. Faktisk har jeg stadig dej i køleskabet i skrivende stund en uge efter. Det er ikke noget problem, jeg bager lidt af gangen, så der hele tiden er friske vanillekranse. MUMS!
De bages for øvrigt ved 200 grader i 12 min eller indtil de er let gyldne!