Intet mindre end verdens bedste pebernødder

Reddet på målstregen af Anna der havde min pebernøddeopskrift og var så sød at sende den til mig, så nu kan jeg alligevel poste indlægget om de bedste pebernødder jeg nogen sinde har smagt, here goes:

 

Jammen, du godeste er det allerede jul!!!! 😮

Denne december er bare gået over stok og sten! Jeg har julet en hel del, bagt og barset, haft ambitioner om at hygge mig dagligt i december med at skrive et lille blogindlæg!

Nå, det blev det så ikke så meget til af forskellige årsager! Dropper at skrive opskrifterne om honningkager der skal modne i flere uger! Det har vi ligesom ikke rigtig tid til at vente på længere!

MEN nu vil jeg komme stærkt tilbage ved at servere intet mindre en opskriften på verdens bedste pebernødder!

Opskriften er testet gennem de sidste små 10 år og har fået god feedback hvor end pebernødderne er blevet serveret!

Pebernødder er ellers en af julens mere oversete lækkerier, men den er også lille og ubetydelig af udseende, og kan være en dårlig smagsoplevelse! Især dem man køber i supermarkedet, yf!

WP_000572

I år eksperimenterede jeg endda ved at komme lakridsrodspulver i opskriften. Det gav en fin rund eftersmag, uden at være en overdøvende lakridssmag! Det er ikke sidste gang jeg gør det, men lakridsrodspulvet kan altså undlades.

Opskriften:

125 g blødt smør

125 g sukker

1 æg

1 tsk natron

1 tsk st. ingefær

1 tsk st. kardemomme

1 tsk st. lakridsrodspulver (kan udelades)

2 tsk kanel

1 tsk st. peber (gerne hvidt, men jeg har også brugt sort i mangl af andet)

250 g mel

 

Rør smørret blødt med sukkeret. Tilsæt resten og rør godt.

Lad dejen hvile mindst en time i køleskabet, eller gerne længere. Dejen SKAL hvile.

WP_000570

Tril dejen til aflange pølser og skær dernæst små ”nødder.” Jeg gør ikke så meget i at trille pebernødderne runde da de alligevel flader ud under bagningen. Jeg har det også bedst med at de ikke alle sammen ligner hinanden.

Nødderne placeres med lidt god mellemrum på en plade med bagepapir.

Et husmoder tip eller to er, lav en stor portion dej i begyndelsen af december, og bag pebernødderne efterhånden som de skal spises. Så er det altså bedst!

WP_000565

Hvis du virkelig vil gøre det nemt for dig selv, pakker du de rå pebernøddepølser ind i bagepapir, så slipper du for at få fedtede fingre næste gang du skal bage et kuld pebernødder.

WP_000568

Er man virkelig avanceret, eller meget på for- (eller bag-) kant med julen kan pølserne også fryses rå. Med en stor kniv kan man sagtens skære nødderne ud selvom pølserne kommer direkte fra fryseren. Det ændre endda ikke ret meget ved bagetiden selvom nødderne er direkte fra frost. Jeg har ladet en pakker ligge i fryseren til næste jul, hvorefter jeg har bagt den, og de smagte stadig dejligt!

Pebernødderne bages ved 180 grader i 10-12 min. Indtil de er gyldne og sprøde!

WP_000572

Rigtig god fornøjelse!

Dette indlæg blev udgivet i Brød og kager, Opskrifter og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.