Her er endnu en af klassikerne fra min lille røde bog.
Dette bananbrød er rigtig godt, og well…. nærmest kage! Det kan i hvert fald godt mætte den søde tand i en snæver vending!
Jeg har bagt det i årevist, og serveret det for laktoseallergikere med stor succes. Det er desuden en god måde at få bugt med de der brune og grimme bananer der har det med at ligge i mit køkken. Hvad sker der lige for de der bananer, man køber fine og faste gule bananer, man kommer hjem med dem, og vender ryggen til dem i et kvarter, og *PUF* så er de brune slatne!!!
Fortvivl ikke, dette bananbrød bliver bedst når man bruger bananer der er beyond hvad man har lyst til at spise!
Jeg brugte:
5 mini bananer
3 æg
2 1/2 dl hvedemel
1 1/2 dl fuldkornshvedemel
1/2 dl sukker
1 dl rosiner
1 tsk bagepulver
2 tsk birkes
2 store tsk kanel
1/2 dl god olie (ikke på billedet)
Bananer og æg kom jeg i Mr. Ken og gav en omgang med piskeriset, bananerne må godt klumpe lidt. De tørre varer blandede jeg sammen i en skål, og kom over banan og æggemassen, sammen med 1/2 dl olie.
Dejen blev hældt over i to smurte brødforme, det hæver en del, så man skal kun fylde formen halvt op er min erfaring. Brødene blev bagt i ca 40 min ved 175 grader. Man kan tjekke med en kødnål om brødene er færdige.
Lune og gyldenbrune!
Hvis man kan vente til brødet er helt afkølet kan de anbefales at spise det med smør på! 😀