Pære- og æble kompot

Denne ide er inspireret af La Cucina Nada, der i morges postede denne opskrift på vanille-citron syltede pærer på hendes blogs FB side. Jeg skrev lidt fem og tilbage med Nada ( som jeg havde den fornøjelse at møde til Kulinarisk Sydfyn i sommers) om hendes opskrift, men fordi mine pærer måske lige var blevet lidt overmodne, så foreslog Nada at jeg lavede en kompot i stedet!

Det skulle hun ikke foreslå mange gang, for selvom jeg havde gang i MANGE andre projekter i køkkenet, så skulle der da også laves komplot! 😀 Hihi…

Jeg havde 4 vel modne pærer fra ugens levering fra Økoradissen, og et par æbler der også gerne ville bruges. De fik fjernet kernehuse og skåret i tern, men skræl.

WP_000412

Op i en gryde kom det hele sammen med et par cm fint revet frisk ingefær, reven skal af en øko citron og et par tsk af mit eget vaniljesukker.

Jeg havde lyst til at kompotten skulle smage lidt anderledes, så derfor ville jeg ikke bare søde med sukker, men jeg brugte ca. 1 dl. sommerhonning, hjemmeslynget af min kollega Sofus. Honningen gav sammen med ingefæren den helt rigtige smagsprofil som jeg søgte efter. Dyb sødme fra honningen og en skarphed fra ingefæren.

WP_000414

Der var lige nok til 3 små glas, som nok skal gøre lykke på en tyk græsk yoghurt til morgenmad, eller en hjemmebagt bolle.

WP_000416

 

Dette indlæg blev udgivet i Andre hyggerier, Opskrifter og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

2 Responses to Pære- og æble kompot

  1. La Cucina Nada skriver:

    Godt det var sådan et komplot 😉

    Lækkert at blande æble og pære – jeg laver ofte kompot af samme frugter, og/eller af stenfrugter, netop når de er lidt velmodne.
    Ville ønske jeg var bedre til ingefær … må vist øve mig lidt mere i det.

    • Anne skriver:

      Bare sæt i gang med ingefæren, Nada! 😉

      Det blev super lækkert, og smagte ikke af frisk ingefær som sådan, bare en varm smag! Det var mums til honningsmagen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.