Lykken er at overraske andre med noget godt!
Fik en noget nær en hjerneblødning da jeg vågnede i morges, jeg ville bage kanelsnegle inden jeg tog på arbejde!!!
Skulle til nogle møder i dag, og på visit i eftermiddags, og det ville slet ikke være dårligt med lidt kanelsnegle som tilbehør.
Så i gang gik jeg!
Jeg ska ikke kede jer med selve opskriften på kanelsneglene, den er rimelig standart og kan vist bare googles!
Tippet jeg vil videregive er at rive et stort syrligt æble, og drysse ud over kanelsnasken (remoncen?). Man kan dog med fordel lige vride de revne æble lidt for saft, så det ikke splatter for meget ud når man bager dem. Så har man også et dejligt glas friskpresset OG håndpresset æblemost! Ikke en dårlig måde at starte dagen på.
Det i den røde skål er æblemosten.
Jeg har sjældent set så stort et smil på mine to varmemestres ansigter, da jeg i morges overrakte dem et sæt af de stadig lune kanelsnegle, med ønsket om en dejlig dag! Ja, ja billige points tæller også!
Alle jeg mødte og præsenterede for sneglene, var vældigt begejstret over æblerne i KAMELsneglene, som de endte med at hedde!
Æblerne gav et syrligt twist, men samtidig en sødme a la marcipan! Det var guffe, guffe, guf!
Pingback: Tv-kringlen « Frøken Annes Køkken
Pingback: Tv-kringlen | Frøken Annes Køkken