Vældig inspireret af Klidfasters (Klidmosteres diæt-alias) fyldt squash fik jeg lyst til at lave min egen version:
Det startede med:
200g magert oksekød
1 mellemstor squash
1 løg
1 fed hvidløg
1 æg
2 spsk panko rasp (almindeligt kan også bruges)
1/2 rød peberfrugt
1 spsk røget ost i tern
1 tsk kapers
1 tsk timian
Salt og peber efter smag
1 spsk revet emmentaler til gratinering
Squashen flækkes på langs, og indmaden skrabes ud med en ske eller et parisiennejern.
Løg, peberfrugt, hvidløg, kapers og indmaden fra squashen hakkes i minihakkeren, og blandes med farsen, ægget og den røgede ost i tern. Lad farsen hvile i en 1/2 time.
Farsen kommes i den udhulede squash, placeres i et fad med basic tomatsauce og drysses med den revne emmentalerost. Er man interesseret i en mere fedtfattig version, kan de to ostetyper naturligvis undlades.
Farsen der blev til overs kom jeg i to små smurte og raspdryssede ramekiner, og kommer til at udgøre nogle udmærkede madpakker i løbet af ugen.
Hele herligheden bages i ved ca. 200 gader i 25-30 min.
Dertil kogte jeg 1 1/2 dl jasminris, og nu er der dejlig aftensmad til to dage, og til en rugbrødsmad eller to til madpakken. 😀
Pingback: Basic tomatsauce | Frøken Annes Køkken