Vaniljesukker og vaniljerom

Call me crazy!

Jeg julet i smug, for første gang i år! Ja, jeg står ved at det er midten af august måned, og at jeg måske har en skrue løs! Men jeg ville jo ikke være mig, hvis ikke den skrue var løs, vel?!? 😉

Nå men, her på min sidste feriedag, vel hjemme fra Berlin, skulle jeg bare slappe af og gøre lige hvad jeg havde lyst til. Vupti kom det til mig, jeg skulle finde noget julehygge på nettet, og gik på DR’s side Bonanza og fandt lidt af hvert med jul.

Så begyndte tankerne at kredse om hvad jeg skulle finde på at lave til alle julens dejlige arrangementer, jeg drømmer lige nu om en saftig jule-porchetta med timiansnaps til! Haps, haps!

Årets Christmas Cakes fik også et par tanker. Har allerede besluttet mig for at bage to igen i år. En til familiejulen (den SKAL være der) og en til mit julehalløj her i Aarhus. Den til familien bliver på den traditionelle opskrift, tør ikke pille ved den, mens den til mig selv tror jeg der skal leges lidt med, mere om det senere.

I mine juletåger, her midt i august, spekulerede jeg på om der mon var noget jeg allerede kunne gå i gang med ud, over Romtopfen der jo allerede er sat over, og godt i gang med at modne.

Jeg kom i tanke om at jeg da lige kunne lave lidt vaniljesukker. Jeg har et glas med sukker stående i mit skab hvor jeg stikker tomme vaniljestænger i, netop med hensigten at blende dem når der er mange nok. Det var der nu!

WP_000300

En tur i minihakkeren med sukker og vaniljestænger!

Min minihakker kan ikke hakke stængerne helt fint, og i mange år at jeg “bare” levet med en rustik hjemmelavet vaniljesukker, hvor alle dele var med. I år havde jeg lyst til at sigte de største stykker fra, og bruge dem til noget andet.

Jeg har før brugt vaniljerom, som er helt fantastisk, blandt andet her i sidste års sommersyltetøj, men er desværre udgået for det på lageret. Til trods for at jeg for under 24 timer siden er kommet hjem fra næsten en hel uge i Berlin, faldt det mig ikke ind at jeg skulle kigge efter vaniljerom dernede. Vel hjemme igen, er det jo lidt sent at komme i tanke om, ikke?!?

Hvad gør man så??? Så laver man da bare sin egen vaniljerom! 😀 Her var det største stykker vaniljestænger der blev siet fra vaniljesukkeret jo perfekte.

WP_000303

Glasset til venstre er det færdige vaniljesukker, og til højre de store stykker vaniljestang, siet fra.

Og hvordan gør man det, spørger du? Jeg hældte simpelthen mørk rom (DET havde jeg nemlig købt i Berlin) over det store stykker vaniljestænger, og så prøver jeg at lade det stå en uge. Så vil jeg se hvordan det har det. Hvis det trænger, lader jeg det stå endnu længere, og ellers vil jeg si vaniljestykker fra rommen, og komme min egen hjemmelavede vaniljerom på en fin flaske.

WP_000305

Nu venter vi på hvad det bliver til!

Når nu vaniljestykkerne har gjort deres arbejde i rommen, så tænker du måske at der ikke er flere anvendelsesmuligheder for dem. Så tager du fejl, jeg overvejer allerede, i bedste Stop Spild af Mad stil at bruge de opblødte stykker blendet i årets vaniljekranse! Mon ikke det kan blive godt, vaniljekranse med romsmag?!?

Som I nok kan se kværner julerierne allerede rundt i bøtten på mig! Er det ikke herligt? 😀

Dette indlæg blev udgivet i Andre hyggerier, Opskrifter og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

3 Responses to Vaniljesukker og vaniljerom

  1. Pingback: Tørret ananaskirsebær i lemoncello med vanilje | Frøken Annes Køkken

  2. Pingback: Timiansnaps | Frøken Annes Køkken

  3. Pingback: Tørret ananaskirsebær i lemoncello med vanilje | Frøken Annes Køkken

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.