Hjemmelavet sylte

Da jeg tidligere på året fik foræret et grisehoved, et par skanke og de indvolde der hørte til grisen, gik jeg frisk til opgaven med at få brugt alle delene.

Men da jeg sagde ja til at modtage et grisehoved håbede jeg i mit stille sind på at det i det mindste ikke var helt, og at jeg selv skulle til at save det over. Til min store lettelse var grisehovedet fint renset og uden øre og øjne, hvilket bekom mig rigtig godt, da jeg har det lidt dårligt med slagtede dyrs øjne. Jeg står gerne ved at dyret er dødt fordi jeg vil spise det, men jeg har det lidt svært med hvis det kigger på mig efter det er dødt (det var den ultra korte version).

Af hovedet og den største svineskank (a 1,7 kg) besluttede jeg mig for at lave to ting. Det ene sylte og det andet rilette, læs indlægget her.

WP_005322

I min gryde på 10 liter fik jeg lirket alle grisedelene ned sammen med lidt kogeurter og rosmarin.

WP_005324

Kogeurter blev: Knoldselleri, løg, gulerod og rosmarin

Grisen koges mør, og afkøles i vandet natten over et køligt sted. Pil kødet og fedtet fra, og kog kogevandet ind til en god fond, der også bør sigtes. Fonden indeholder så meget gelatine at det bruges til at sætte sylten i.

De næste processer er der desværre ikke billeder af, da min kæreste var så sød at hjælpe mig, og vi fik ikke taget billeder.

Jeg brugte halvdelen af det det afpillede kød til sylter, hvis du ønsker en federe sylte end mig, så kan der også tilsættes noget af det afpillede fedt. Min portion blev til 3 mellemstore magre sylter.

Sylte laves bedst i en plastikform da der skal eddike ,i som vil få en aluform til at gå i opløsning, jeg bruger bare almindelige madkasser med tætsluttende låg (dem med grønt låg fra Ikea).

Kog den indkogte fond op, så den er varm og klar til at blive brugt.

Hak et frisk rå løg og bland det med kødet (og evt. fedt). I formene hældes der 0,5 dl æbleeddike og kødet der er blandet med løg fordeles og kom den varme fond over fonden over.

Den resterende fond kan gemmes i små bøtter med tætsluttende låg i fryseren som en god smagsgiver til sovs og supper. Det er guld at have i fryseren.

Lad sylterne afkøle helt UDEN låg så der ikke kommer kondensvand i bøtterne. Når de er afkølet kan de opbevares under låg i køleskabet op til et par uger.

WP_005407

Jeg har erfaret mig at sylten skæres bedt med en takket kniv, det giver nogle rigtig flotte skriver.

Serves efter min mening bedst med sennep og syltede rødbeder og gjorde stor lykke til årets julefrokost.

Dette indlæg blev udgivet i Aftensmad, Andre hyggerier, Opskrifter og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

En kommentar til Hjemmelavet sylte

  1. Pingback: Svinerilette | Frøken Annes Køkken

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *