Kerneboller uden mel

Noget af det sværeste ved at bage uden almindeligt mel, er ofte at finde noget der kan gøre det ud for boller og lyst brød, syntes jeg.

Fordi min søde husbond hverken tåler mel og langt de fleste glutenfrie alternativer til mel, så har vi efterhånden været vidt omkring og her kommer en af de bedste ting vi har afprøvet, dog udsat for Annes Køkken.

De her kerneboller gør sig godt på morgen- eller fødselsdagsbordet, hvor der helst skal en god bolle under osten.

Denne portion bliver til 12-14 boller og der skal bruges:

200g mandelmel, eller mandler hakket fint i en minihakker
100g solsikkefrø
100g hørfrø
100g sesam
8 æg
4 tsk. bagepulver
1 1/2 tsk salt
1-2 spsk kokosfibermel (du kan IKKE bruge almindeligt revet kokosmel, det SKAL være kokosfibermel)

Pisk æggene sammen og rør de tørre ting i, undtaget kokosfibermelet. Lad dejen stå 5 min. på køkkenbordet og vurder herefter kosistensen, hvis dejen er meget våd så tilsætter du begge spsk kokosfibermel, hvis den er tør, så tilsæt kun den ene, eller måske helt udelader kokosfibermelet. Konsistensen skal være som sej havergrød og skal være sammenhængende.

Form bollerne i håndfladen, de hæver ikke i ovenen, så du skal bestemme deres størrelse og form nu.

Bag ved 200 grader i 20-22 min til de er gyldne.

De kan godt fryses, men smager bedst nybagt eller nyristet på brødristeren.

Smagsmæssigt og i tekstur minder bollerne om stenalderbrød, og de er da bestemt også i familie, også når det kommer til kalorieindholdet, der er til den tunge side.

 

Dette indlæg blev udgivet i Brød og kager, Opskrifter og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *