Italiensk for grovædere!

I oktober måned var jeg på en kulinarisk rejse til Piemonte i Italien sammen med 23 andre madnørder. Rejsen var arrangeret af Kulinarisk Sydfyn, og det er dem der også arrangerer den herlige madmesse i Svendborg, som jeg har skrevet lidt om her.

Jeg rejste sammen med min gode veninde Klidmoster og vi havde mange herlige og dejlige oplevelser sammen. På Frøken Annes Køkkens Facebook side har jeg samlet et lille fotoalbum hvor man kan se lidt om alle de dejlige vingårde vi besøgte og restauranter vi spiste på.

Naturligvis tog jeg masser af lækkerier med hjem, det blev til friske sorte trøfler fra trøffelmarkedet i Alba, italiensk torrone nougat som det her fra Eataly (et FANTASTISK supermarked), lidt pølser, panforte, og panettone, lidt lækkert fiskekonserves, og mandelkager.

Vældigt inspireret gik jeg i gang med at lave italiensk mad til alle jeg kunne komme i nærheden af.

Her har du en oversigt over alle de italienske frembringelser det blev til, under hvert billede er der linket til opskriften eller beskrivelsen af retten.

WP_003373

Min søster fik serveret en fattigmandsversion af vitello tonnato, du kan se opskriften her.

????????????????????????D

Min mor og far fik frisk pasta i fløde med porcinisvampe (Karl Johan på vores breddegrader) med friskhøvlet sort sommer trøffel og et glas Barbera D’Alba rødvin til! Åh, det var så englene sang. Du kan finde Klidmosters opskrift på denne dejlige pastaret her.

2014-11-20 17.35.14

Der var den mørke Vermouth Di Torino fra Cocchi som aperitif til madklubben. Fantastisk med det appelsinskal og en isterning. Billedet er udlånt af Klidmoster og hun mener det smager som flydende jul.

WP_003618

Til middagen for madklubben var der et bræt med lækkerier fra Italien, der var Salame Cotto, en kødpølse der smagte lidt hen af sylte og en spegepølse med trøffel, begge fra slagteriet Luiset som vi besøgte dernede. Du kan se den fulde beskrivelse af hvad vi fik her.

2014-11-20 19.04.24

Der var trøffelinfuserede æg i brød med friskrevet sort sommertrøffel over og stænk af trøffelbalsamico. Trøffelbalsamico og friske sorte trøfler købt på trøffelmarked i Alba. Du kan finde opskriften her.

2014-11-20 20.34.55

I madklubben lavede vi frisk pasta i form af Agnolotti al Plin fra Piemonte, i vores version med confiterede svinekæber, and og salvie.

2014-11-30 18.55.54 (2)

Vi drak denne dejlig vin i madklubben, hjembragt i kufferten fra Italien, der også er en Barbera D’Asti. Dejligt robust, men samtidig blødt næsehorn. Tak til Klidmoster for lån af billedet.

WP_003580

I madklubben fik vi ossco buco, der også stammer fra Peimonte regionen, serveret med gremolata. Opskriften kommer senere.

WP_003398

Desserten var panettone med grappa, købt ved grappadestilleriet Marolo som vi besøgte i Italien. Panettone er en klassisk italiensk vinter- og juledessert og er en luftig gærkage med rosiner og sukat. Jeg overvejer at forsøge at bage en selv men lover ikke at det når at blive inden jul i år.

Det har været en fantastisk kulinarisk rejse til Italien, og jeg har haft stor fornøjelse af at gå op opdagelse i det italienske køkken. Det er nemlig SÅ meget mere end pizza og pasta bolognese.

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Anbefalinger, Andet, Opskrifter og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 Responses to Italiensk for grovædere!

  1. Pingback: Date-night bøf! | Frøken Annes Køkken

  2. Pingback: Kulinarisk Sydfyn 2015 | Frøken Annes Køkken

  3. Pingback: Stemningsbilleder fra Kulinarisk Sydfyn 2015 | Frøken Annes Køkken

  4. Pingback: Agnolotti al Plin fra Piemonte | Frøken Annes Køkken

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.