Forbrugerrådet Tænk har udfordret de danske madbloggere i Madbloggerudfordringen nummer 6.
Forbrugerrådet Tænk vil gerne starte en diskussion om hvad det vil sige at spise lokalt og har derfor spurgt ud i det danske madblogland:
Hvad betyder spis lokalt for dig?
Hvordan indgår spis lokalt i dine måltider?
Hvad er dit bedste spis lokalt tip?
Selvom jeg ikke gør så meget ud af at beskrive mine holdninger til mad her på bloggen, syntes jeg alligevel det kunne være sjovt at deltage i debatten med dette indlæg om mine personlige holdninger til emnet.
Hvad betyder spis lokalt for dig?
Når jeg tænker “spis lokalt” tænker jeg atomatisk på de spiselige sager der er ude i naturen. Der er faktisk rigtig mange “gratis” råvarer at hente i naturen, og i folks haver. Jeg har desværre ikke selv have, da jeg bor i etageejendom, men har en lille altan hvor jeg (med svingende held) har dyret lidt krydderurter, et par chiliplanter og spiselige blomster. Nok er det ikke noget der vejer tungt i madbudgettet, men jeg ser det som en forlængelse af de muligheder der er hvis man er så heldig at have lidt have, og endda måske også lidt frugttræer. Heldigvis har jeg gode venner, der ved at jeg altid gerne vil have æbler fra haven, eller en pose brombær, for de ved jeg bruger det til noget. Til gengæld giver jeg gerne ud af de marmelader og andre godter jeg laver, til de glade bidragsydere, og de siger at de er glade for at der er nogen der kan bruge af den overflod det kan være at have et par æbletræer.
Ud over “gratis mad” betyder spis lokalt for mig, at spise efter årstiderne. Ingen jordbær i december, og helst danske og gerne lokale grøntsager, selvom jeg selvfølgelig også får appelsiner til juletid. Jeg er på ingen måde hellig, men forsøger at tænke mig om når jeg står med indkøbskurven i hånden.
Hvordan indgår spis lokalt i dine måltider?
Med æbler fra Anders og Britts have har jeg lavet:
Annas Æblemuffins med masser af kanel, de får en rigtig fin glaseret og knasende overflade, der er rigtig lækker at bide i
Luksus æblecrumble, med en fantastisk grov marcipan fra Woodshade Organics
En rigtig lækker æblesauce til den mest saftspændte og sprøde Porchetta jeg nogensinde har set.
En liflig paradisæblesnaps med den smukkeste farve.
Muttis have bugner at dejlige krydderurter og der står der også et dejligt blommetræ og rabarberplanter som er blevet lavet om til mange glas marmelader.
Jeg har blandt andet lavet løvstikkepesto, der igen er blevet til disse smagfulde pestosnegle.
Og endnu en liflig snaps er det også blevet til, nemlig timiansnaps, der forøvrigt blev serveret til porchettaen.
Et stort hit var også min rabarbermarmelade med lakrids, der ikke kun var spis lokalt mad, men også stop spild af mad, fordi jeg reddede lakridssiruppen fra at gå til før den blev brugt (læs indlægget).
Men to af mine største stoltheder indenfor spis lokalt er mit sommersyltetøj og min elskede romtopf der også fylder et indlæg her. Både syltetøjet og romtopfen handler om at bruge de sommerfrugter haven kan byde på, kun i nødstilfælde er jeg nødsaget til at købe mig til sommerfrugt. Romtopfens bær, kan efter brug i topfen bruges til både marmelade (det er der ikke et indlæg om) og en crumble med romtopfens bær. Jeg kan endda bryste mig af at være trendsætter med hensyn til romtopf, da flere i min omgangskreds har lavet deres egen efter jeg har introduceret dem.
Romtopf!
Hvad er dit bedste spis lokalt tip?
Det er uden tvivl at kigge lige uden for hoveddøren efter “gratis mad” det kan være hyldeblomster og hyldebær, der kan blive til dejlige safter, eller hyben der godt nok er besværlige at rense, men giver den dejligste marmelade.
Den spis lokalt opskrift jeg er mest stolt af er min tærter med grøftetkant, hvor jeg simpelthen har sanket urter lige udenfor min hoveddør.
——————————————————————————————————————-
Det oprindelige indlæg fra maj 2013 lyder sådan:
Har du nogensinde overvejet hvor meget der vokser ude i naturen som du kan spise? Jeg mener lige uden for din hoveddør!?!?
Inspireret at Signe der for nogle dage siden lavede brændenældesalt, fik jeg ideen til at støve en af mine gamle opskrifter af. En af de få opskrifter fra folkeskoletidens hjemmekundskab som jeg faktisk hat taget med mig gennem livet, er en tærte med skvalderkål og mælkebøtter. Husker at jeg som skolebarn var MEGET skeptisk over for opskriften, men er så alligevel blevet omvendt. I dag tilsætter jeg dog også brændenælder for at opnå en nærmest hellig treenighed!
Her til morgen fik jeg ideen at jeg ville gå en tur i mit nabolag og se hvad der var i grøftekanterne rundt omkring hvor jeg bor. Det er en god ide at vælge sig grøftekanter hvor der ikke er så voldsom trafik, og steder der ikke er på nabolagets hundeluftningsruter for ikke at sanke urter der er alt for forurenede af den ene eller anden slags!
Mælkebøtter, skvalderkål og brændenælder!
Purløg! 😀
Jeg var rigtig heldig for der var både skvalderkål, mælkebøtter, brændenælder OG purløg at finde!!!! Jeg lover med hånden på hjertet at jeg ikke stjal purløgene i en have, de stod i grøftekanten lige til at plukke!!!
Hvad skal man så gå efter? Jo, man skal gå efter de små blade for de har den fineste smag, selvom det er fristende at plukke de største blade, for der skal nemlig plukkes rigtig mange før man har nok til en tærte. De små friske skvalderkål blade er meget nemme at se, da de har en glasagtig glans og er helt fine og lysegrønne (nederst til højre). Af mælkebøtterne skal man gå efter de små blade, gerne dem uden blomst og helst dem der er buttede i formen (nederst i midten). De store blade er for bitre, og mælkebøtterne med store takker på bladene (øverst i midten) syntes jeg også er mere bitre. Af brændenælderne handler det også om at plukke topskuddene og gerne af de mindste planter, ellers bliver det for træagtigt (det siger Signe også selv). Undgå alle blade der er fugleklatter på, hvis der er dyr og insekter har spist af dem, eller der er brune pletter på bladene! Er man i tvivl så lader man skidtet stå! Okay?!
Når man kommer hjem er det MEGET vigtigt at man skyller alle bladene godt, og det gør man nemmest ved at lave bad i vasken til bladene. Skift vandet et par gange, smådyr og græsstrå flyder ovenpå, så dem fisker man op, og sand og skidt falder til bunds. Det kan godt betale sig at være grundig her, lige som når man skyller spinat!
Tærten minder i øvrigt meget om en spinattærte og den måde man behandler urterne på er også lig det man gør med spinat, urterne smager dog en anelse anderledes, lidt mere bitter men uden at være trælse (læs mellem linjerne, hvis ikke du gider plukke grøftekant, eller er bange for den anderledes smag, så kan du bare lave tærten med frisk spinat)!
Når alt er skyllet, skal det dryppe af i en stor sigte, eller hvis man er smart har man en salatslynge (det er jeg ikke), for når det er klaret skal man i gang med at lave en tærtebund, og det må gerne være en grov en af slagsen. Jeg lurede lidt her hos Loui & Bearnaisen på en god og nem dej, men har lavet den lidt større og lidt grovere, det syntes jeg nemlig passer godt til min meget rustikke tærte med selvsanket skvalderkål, mælkebøtte, brændenælde og purløg!
Til tærtedejen brugte jeg:
1 dl mel
1 dl rugmel
1 dl groft grahamsmel
3 spsk olie
1,5 dl fromage frais
1 tsk salt
Æltes sammen, måske skal du justere med lidt mere mel, men så SKAL dejen også hvile! Jeg skriver SKAL hvile overdækket i køleskab 20-30 min!!! Dejen er meget nemmere at arbejde med når den har fået et hvil, det passer altså! 😛
Når dejen har hvilet rulles den ud mellem to stykker bagepapir og kommes i en smurt tærteform og prikkes med en gaffel og forbages i 10 min ved 200 grader.
Når vi nu er ved det der med tærtebunde, så har jeg endnu en bekendelse i rækken af posedamens bekendelser. Jeg har haft for vane at bruge sådan noget tærtedej fra en pose, men denne tærtedej er SÅ nem at lave, at det faktisk er lige så nemt som dem fra poserne. Bonus ved selv at lave det, er jo at det er uden E-numre og man ved nøjagtigt hvad der er i!!! Tror endeligt at jeg er vokset fra tærtedej fra pose! 😀
Tilbage til tærten!
De afdryppede blade kan man lige nippe de værste stængler af og så skal de sauteres i riiiigeligt med smør, og pludselig fylder de ikke så meget mere (lige som med spinat) og husk at krydre godt med salt og peber.
Til æggemassen brugte jeg:
4 æg
1 bløb mælk
1/2 reven muskatnød
Lidt reven emmentaler
1 bæger mascarponecreme (hytte ost eller ricotta kan også bruges), det er rigtigt godt med noget fedme til denne ellers ret rustikke og grove tærte (med grov mener jeg ikke kalorielet, bare lige for afklare det)
Salt og peber
Tærten samles i den forbagte bund, først kom jeg de sauterede urter i bunden, så dryssede jeg de finthakkede purløg over, og kom mascarpone-og æggemassen over og dryssede osten til sidst.
Tærten blev bagt i 25-30 min ved 200 grader!
Så kan det næsten heller ikke blive mere øko-romantisk, vel?
Nu håber jeg at mine gæster i aften er modige nok til at smage! Jeg ved jo af erfaring det kan være grænseoverskridende at sætte tænderne i denne tærte første gang!
Hej Anne. Et fint indlæg om det at spise og handle lokalt. Og en meget interessant tærte fra grøftekanten. Jeg ved ikke om jeg helt har modet til at prøve den :-), men den ser rigtig lækker ud.
Godt nytår og venlig hilsen Jette
Kære Jette
Tak for de søde ord! Det er ikke så farligt som mange tror. Man skal selvfølgelig bare vælge en grøftekant man er sikker på ikke bliver sprøjtet. Hvis man er lidt nervøs for det med smagen kan man første gang man prøver bruge halvt almindeligt spinat og halvt grøftekant, så er smagen mindre markant.
Mange hilsner
Anne