Julefrokost 2013

I år var jeg vært for en julefrokost for mine gamle holdstudiekammerater fra Uni. Det er henved 14-15 år siden vi startede og stort set hvert år lige siden har vi holdt en eller anden form for julefrokost!

Det er ret morsom at vi stadig kan mødes, og kan følge med i hvordan hvert vores liv udvikler sig med børn, huskøb, jobskifte og alt andet derimellem.

????????????????????????????????????????????????????????D

Jeg har lovet folket at beskrive menuen, da promillerne sandsynligvis har udvisket minderne om hvad de fik at spise. 😉

Da mine gamle studiekammerater ankom serverede jeg naturligvis årets eksperimentelle julekage, samt kaffe og masser af romtopf.

WP_000937

WP_000973

 

Selve aftensmenuen blev bygget op omkring hovedretten der havde et italiensk islæt og derfor var forretten:

WP_000944

Signes Mads Bønnesalat med tunsauce og grydebrød. Jeg ELSKER denne ret, den er let at lave og alle jeg har serveret den for er vilde med den.

Hovedretten var en ide jeg fik for længe siden, og jeg havde glædet mig rigtig meget til at få lov til at lave den.

WP_000955

Det skulle nemlig være en porchetta med masser af timian og rosmarin der passede til min timiansnaps. Dertil serverede jeg ovnbagte rodfrugter, en lun sauce af usødet æblekompot med et touch af peberrod. Salaten bestod af fintsnittet savoykål og rødløg med appelsin og sød grape filetter, et drys af granatæblekerner, og blev vendt i en dressing af Ravigotte, olie og hjemmelavet æblesirup med vanilje. Til vegetaren blev der serveret en champignon og hasselnød postej også krydret med timian og rosmarin. Ud over timiansnapsen serverede jeg også min paradisæblesnaps, samt juleøl og rødvin i stride strømme.

Desserten havde jeg også pønset på i mange måneder, og ligefrem lavet adskillige prototyper, men endte med at blive en fiasko i sidste øjeblik, så jeg måtte lave en nødration af den klassiske risalamande med kirsebærsauce, serveret med to slags portvin. Man kan jo altid drukne sorgen over den mislykkede oprindelige dessert.

WP_000964

Da alle og glade og mætte blev det tid til PAKKELEG der stadig kan få fut i de gamle gubber!

WP_000966

 

Glædelig jul Hold C, you guys ROCK!

 

Dette indlæg blev udgivet i Aftensmad, Brød og kager, Dessert, Ikke kategoriseret, Opskrifter og tagget , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.